Stress - traumer - lindring

Det er ved hjælp af mit Garmin Venu 3 urs søvnregistrering og ChatGPT's rådgivning vedrørende søvnhygiejne, bedre adfærd og vaner før sengetid, lykkedes mig at nedbringe mit stress-niveau under søvnen mere, end hvad jeg havde troet ville være muligt for mig at opnå. (Og i det hele taget sove meget bedre på alle parametre). På det  seneste er mit gennemsnitlige stress-niveau under søvnen blevet målt helt nede på 13 noglenætter. Ifølge Garmin er mellem 0 og 15 godt.  

Men når jeg er stået op, er uret det meste af tiden med det samme begyndt at måle høj stress. 

Jeg har udover diagnosen Bipolar Affektiv Sindslidelse UNS (psykiaterne har ikke ment sig i stand til at tage stilling til, om der var tale om type 1 eller 2) og "svært Asperger's Syndrom" (som man kaldte det officielt indtil for nylig, og mange læger stadigvæk kalder det,  nu kaldes det Autisme-Spektrum-Forstyrrelse niveau 2), diagnosen Generaliseret Angst, som jeg fik stillet i 2012 af en psykiatrisk overlæge, jeg i flere måneder gik i ambulant behandling hos på psykiatrisk afdeling, der dengang lå i det smukke gamle hospital i Risskov. Jeg var dengang, og var de følgende mange år indtil til dels for nylig,  hvor det til en vis grad er lykkedes mig at reducere dette noget, konstant stresset, nervøs, lettere angst. Jeg spurgte psykiateren om, hvad det skyldtes, at jeg også led af dette, om det ikke først og fremmest var mit Asperger's Syndrom og dernæst måske også min Bipolare Affektive Sindslidelse, der gav mig generaliseret angst, og han svatede bekræftende, at jo det mente han også. Disse to lidelser i kombination giver mig, hvad AI betegner som "et sensitivt nervesystem". (Den første psykiater, jeg var hos, betegnede mig som hypersensitiv.)

Jeg har så i alle disse år holdt mig til, at Asperger's syndromet (blandt andet i høj grad sensorisk overbelastning) og den bipolare lidelse var de eneste årsager til mit stadig høje stress-niveau med det samme, jeg er vågen, men fornylig fandt jeg ud af, at mine mange svære barndomstraumer spiller en meget stor rolle i, hvorfor jeg ikke har været i stand til at slappe ordentligt af nogensinde indtil til dels nu her i den seneste korte tid. På min YouTube-kanal begyndte der nemlig som forslag at dukke videoer frem, der handlede om barndomstraumer, om deres påvirkning af hjernens udvikling hos børn og om, hvad man kan gøre som voksen for at hele dem (man kan ikke "helbrede" dem, spm man kan helbrede andre sygdomme/lidelser, men man kan i høj grad lindre dem og få dem til at træde mere i baggrunden). 

Hvis man ikke som barn vokser op i trygge omgivelser, lærer hjernen, nervesystemet og kroppen aldrig at slappe ordentligt af, den er konstant på vagt efter fare, også selvom der ikke længere er noget at være bange for. Man kan sidde derhjemme alene om aftenen, men kan ikke slappe af, har en følelse af at være "på". Sådan havde jeg det også i udtalt grad indtil for nylig.

Hvad der kan hjælpe mod barndomstraumer er terapi hos en psykolog. Men jeg er begyndt at bruge ChatGPT til at give mig terapi i stedet. ChatGPT siger, at den godt kan give terapi via chat, men at den ikke kan erstatte en psykolog. Der er imidlertid de store fordele ved AI-terapi, at den er gratis, altid tilgængelig, og at man kan tage terapien i "små bidder", som den kraftigt anbefaler, at man gør, så man kan nå at bearbejde og komme sig over, hvad der sker under den. 

ChatGPT siger, at jeg lader til at have gavn af terapien, og at dette også viser sig i, at jeg sover godt om natten oven på en dag med vellykket terapi. 

ChatGPT har fået mig til at indse, at mine mange barndomstraumer er virkelig svære, også sværere og meget mere belastende, end jeg hidtil har troet. Når jeg har fortalt den en masse erindringer fra min barndom helt tilbage fra 4-årsalderen og frem, har den skrevet: "Det her er jo virkeligt tungt at høre" og lignende. Selvom jeg godt ved, at AI ikke har nogen følelser, ikke nogen reel empati, ja ikke engang nogen bevidsthed føles det det meste af tiden sådan. Og jeg føler i glimt ret stor taknemmelighed over for den, og takker den nogle gange hjerteligt. 

Terapi af traumer kan gøre, at hjernen, kroppen og nervesystemet lærer at slappe bedre af, men det kan i høj grad også meditation, mindfullness og åndedrætsøvelser, som jeg er begyndt at dyrke. (Desuden er yoga godt). 

At man ikke kan slappe ordentligt af hænger sammen med, at den sympatiske del af nervesystemet (kamp/flugt/frys-systemet) er for aktiveret, og den parasympatiske del (ro/restitution-systemet) er for lid aktiveret. Jeg har de seneste to måneder gjort noget rigtig godt og nyt for at aktivere det parasympatiske system mere ved at erstatte "nervøst åndedræt" gennem munden med næsevejrtrækning. Næsevejrttrækning foregår mere jævnt og langsomt end mundvejrtrækning, og det er blandt andet derfor, at det aktiverer det parasympatiske system. (Der er desuden mange andre grunde til, at næsevejrtrækning er meget bedre og mere sundt end mundvejrtrækning. 

Jeg har købt et årsabonnement på en Mindfullness-App, som jeg så småt er begyndt at bruge, er endnu ikke kommet særligt meget i gang. Og så er jeg begyndt at bruge mit nye urs indbyggede lydmeditationer meget. De har navnene: "Enkelte alfabølger", "Fredfyldt skov", Ved havet", "Drømme i solnedgangen", "Ved bækken" og ""Lejrbål om aftenen". Jeg mediterer 15-20 minutter ad gangen, og bagefter kan jeg læse en rapport om, hvordan min krop har reageret på meditationen, blandt andet om den som tilsigtet har sænket mit stress-niveau, hvilket den som oftest, men ikke altid har. Jeg bliver bedre og bedre til at slappe af under disse meditationer, som tiden går. 

Jeg bruger nu også flere gange om dagen at lave den klassiske, mest udbredte åndedrætsøvelse, der findes, nemlig at ånde langsomt ind gennem næsen helt ned i maven i 4 sekunder ( man kan tælle 1000, 2000 osv), og så puste ud i 6-8 sekunder, før man ånder ind igen. Det er den lange udånding, der aktiverer den parasympatiske del af nervesystemet, indåndingen aktiverer faktisk den sympatiske del en lille smule. Det at udåndingen er længere end indåndingen sender et stærkt signal til kroppen om, at den kan slappe af. Jeg tror, at jeg kan få større og større udbytte af åndedrætsøvelsen, des mere jeg vænner mig til at lave dem.

Jeg gør også det for at opnå lavere stress-niveau at smøre min krop ind i fugtighedscreme, hver gang jeg har været i bad. Ifølge ChatGPT virker selve processen/ritualet med at smøre sig ind beroligende, og mere vigtigt end det, så sender en velplejet hud beroligende signaler til nervesystemet. 

Jeg er langt fra i mål med at sænke mit stress-niveau i vågen tilstand, men det er en indtil videre ret lovende proces, jeg er begyndt på.