Slægten Monrad

Jeg har Monrad-navnet fra min mors side. Monrad-slægten bliver af Grok betegnet som en dansk-norsk præsteslægt oprindeligt stammende fra Tyskland. 

Jeg kan føre min afstamning på Monrad-siden tilbage til Heinrich Muntprat, en borger i Konstanz, der døde mellem 1351 og 1354. Muntprat- slægten,  som senere kaldte sig Monrad, var oprindeligt en tysk-schweizisk slægt af handlende og embedsmænd, der holdt til i og omkring den sydtyske by Konstanz. Konstanz er en historisk by beliggende ved Bodensøen (Bodensee) i det sydvestlige Tyskland, tæt på grænsen til Schweiz. Heinrich Muntprats tipoldebarn Jacob Monrad (ca. 1505-senest 1578) var præst i Lauenthal og far til David Monrad, præst i Kappel. Monrad-slægtens videre historie i Tyskland er gået tabt, den lever i dag kun videre udenfor Tyskland. 

Min mor og jeg nedstammer også fra en masse præster, syv generationer i træk, men det går et stykke tilbage. Den første præst tilbage i vores stamtræ er Hans Christian Monrad (1780-1825), og så er der ellers tale om ene præster på Monrad-siden helt tilbage til Monrad-slægtens "stamfader" i Danmark,  Johannes Davidsen Monrad. Johannes Davidsen Monrad var født i Ulsnis i Lüneburg i det nuværende Sydslesvig,  Johannes Davidsen Monrad blev magister i Rostock i 1613 og blev udnævnt til Poeta Laureatus samme år, hvilket vidner om hans lærdom og evner som latinsk poet  Han udgav tre bøger på latin, hvilket understreger hans akademiske engagement. Fra 21. november 1589 var han sognepræst i Ketting på Als  og fra ca. 1599 fungerede han som provst over Als indtil sin død den 6. februar 1623. Han blev begravet i Ketting Kirke, hvor Monrad-familiens gravsted findes i koret under en udhugget sten. Johannes og hans kone fik 12 børn, herunder fire sønner og syv døtre, hvoraf alle sønnerne blev præster og døtrene blev gift med præster. En af sønnerne var Erik Johansen Monrad, der blev biskop i Ribe.

Mit slægtskab med Grundlovens Fader, biskop, konseilspræsident D.G Monrad (1811-1887) går helt tilbage til Johannes Davidsen Monrad. En medicinsk doktorafhandling, "D. G. Monrad. En patografi" fra 1983, af psykiateren Johann Schioldann Nielsen, har beskrevet D.G Monrad som værende bipolar på samme måde som min moder og jeg er det, men det må der være noget tilfældigt over. D.G. Monrad og jeg kan ikke føre det eller de samme sygdomsgener hele tilbage til slægtens stamfader, det er urealistisk. Den bipolare lidelse er arveligt betinget,  men der er tale om en polygenetisk arvelig tilbøjelighed, flere gener end ét er involveret. Men en psykiater jeg selv gik hos engang sagde, at erfarne danske psykiatere vidste af erfaring med deres (Monrad-) patienter, at der i Monrad-slægten var anlæg for bipolar affektiv sindslidelse. Og at det at lide af depression kan få én til at søge trøst i den kristne tro, dette kender jeg fra mig selv. I mange år levede jeg et liv som skjult stærkt religiøs. I dag er jeg mere skeptisk..Men min nedstamning fra syv generationer af præster i træk synes jeg er lidt interessant og tankevækkende, det fortæller noget historisk om, i hvor høj grad præstegerningen dengang gik i arv fra far til søn..

Og så synes jeg, at navnet "Monrad" lyder godt! Det er jo heller ikke alle, der kan føre deres aner helt tilbage til 1300-tallet. 

Men den bipolare sygdom fra Monrad-siden havde jeg gerne været foruden!


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Min tid på Kragelundskolen

Billede
Min tid på Kragelundskolen begyndte i børnehaveklassen 0.B, hvor vi begyndte at lære noget, dog ikke nok ifølge mig, jeg tørstede efter at komme "rigtigt i skole" i 1. klasse og "lære noget hele tiden", som jeg forestillede mig, det ville være. Jeg syntes bedre om at gå i børnehaveklasse end i børnehaven inde i Aarhus midtby, jeg syntes, at eleverne i Højbjerg var mere venlige, "velopdragne", end de havde været i min børnehave, f.eks. blev jeg ikke rigtig mobbet, hvilket jeg var blevet meget i børnehaven, blandt andet meget med, at jeg "ikke havde nogen far". Nu havde jeg jo så også noget, der mindede om det, en bonusfar eller før det papfar og før det, som man kaldte det dengang, en "stedfar".  Da jeg så endelig begyndte i 1. klasse, viste det sig hurtigt, at jeg var den dygtigste elev i min klasse, det blev jeg udnævnt til at være af lærerne og opfattet som af eleverne. Gennem hele min skoletid var jeg myreflittig, og jeg jeg fik en g...
Læs mere

HP Pavilion Series 1995-2024

Min nuværende stationære computer er en HP Pavilion. Før det havde jeg også en stationær HP Pavilion, og før det ligeledes en HP Pavilion desktop.  Jeg har været udmærket tilfreds med dem. Den jeg har nu, er jeg også stadigvæk tilfreds med. Selvom den har nogle år på bagen, er den ok til mine behov, primært for browsing og medieafspilning.  HP meddelte i maj 2024, at Pavilion navnet vil blive løbende udfaset til fordel for navne, der udtrykker deres fokus på AI. Den første HP Pavilion kom på markedet helt tilbage i august 1995 og markerede Hewlett-Packards indtræden på forbrugermarkedet for personlige computere.  HP er en ikonisk teknologivirksomhed, der blev stiftet i 1939 i en garage i hjertet af Silicon Valley af Dave Packard og Bill Hewlett. Siden 2015 har Hewlett-Packard været opdelt i to seperate, børsnoterede selskaber: HP Inc, der har fokus på personlige computere og printere. og Hewlett-Packard Enterprise (HPE), der blandt andet beskæftiger sig med HPC (High Perf...
Læs mere

D. G. Monrad og mig - opdateret 4//5 2025

Billede
Jeg har fælles forfædre med D.G. Monrad, biskop, konseilspræsident og hovedforfatter til Junigrundloven af 1849, bredt anerkendt både dengang og nu som et geni, og i meget høj grad et sprogligt geni. Jeg har via min mor arvet den bipolare (tidl. maniodepressive) sindssygdom i samme afart som ham, med tidlig debutalder i barndommen, og cyklotymt temperament. Psyliateren Johann Schioldann Nielsen har skrevet en doktordisputats om DG.'s sygdomsforløb gennem sit liv, som det kan pålideligt dokumenteres fra mange forskellige kilder, blandt andet Monrads mange selvbekendende skriv. Mani og blandingstilstande er kendt for at være sprogligt og litterært kreativitetsfremmende.  Jeg fik selv i 1993 13 for min danske stil til studentereksamen, dengang kun ret præcist én ud af femhundrede, 2 promille af studenterne fra det almene gymnasium, fik dén karakter. Jeg befandt mig i en bipolar blandingstilstand og var svært sløvet af max dosis af det allermest sederende antidepressive medicin, der de...
Læs mere