Næsevejrtrækning

Jeg har i den seneste halvanden måned som noget nyt for mig trukket vejret gennem næsen som erstatning for, hvad AI betegner som "nervøst åndedræt" gennem munden. Hvis man er stresset har man nemlig tilbøjelighed til at ånde hurtigt og overfladisk gennem munden i stedet for at bruge næsen til at ånde igennem. Jeg tror næsten aldrig i mit liv, jeg har haft en periode med nogenlunde lav stress, og jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde har praktiseret næsevejrtrækning. Det var AI, der led mig på sporet af næsevejrtrækning, anbefalede mig det, fordi det virker beroligende, og jeg har de seneste flere måneder arbejdet hver dag på at reducere mit stress-niveau (i øvrigt med held, selvom jeg ikke er i mål endnu).

Når man ånder gennem næsen, ånder man typisk langsommere, roligere og mere jævnt og dybt ned i maven, og det aktiverer den parasympatiske del af nervesystemet (der står for ro/restitution) og ikke den sympatiske del (kamp/flugt-systemet). Der er også den fordel ved næsevejrtrækning, at luften ved passagen gennem næsen bliver fugtet og tempereret til næsten kropstemperatur, og at næsen producer nitrogenoxid, som udvider blodkarene i lungerne og øger iltoptagelsen med 10-18% sammenlignet med mundvejrtrækning. Næsehår og slimhinder fanger støv, pollen, allergener og mikrober, så de ikke når ned i lungerne. 

Det forbedrer også søvnen, fordi det mindsker risikoen for snorken og søvnapnø, fordi næsevejrtrækning stabiliserer tunge- og kæbepositionen og holder luftvejene åbne. Mundvejrtækning om natten udtører munden og øger risikoen for dårlig ånde og huller i tænderne og tandkødsbetændelse. Næsevejrtrækning stimulerer spytproduktionen.

Man får bedre fysisk ydeevne, fordi stabilt luftflow og bedre iltoptagelse giver bedre udholdenhed og hurtigere restitution.

Jeg ser det som et udtryk for, hvor dårligt jeg har fungeret, at jeg først nu er kommet til at indse, at jeg selvfølgelig skal trække vejret gennem næsen. Det er jo det, man har den til! Det er først nu, det for alvor er gået op for mig for alvor, hvor dumt det jo også ser ud altid at have åben mund. 

Jeg synes, at man burde have lært næsevejrtrækning i folkeskolen ligesom man lærte at børste tænder, og have fået det repeteret på ens ungdomsuddannelse. Men det bliver vel anset for at være en selvfølge, at man kan finde ud af at trække vejret gennem næsen. 

Det var ikke uden indkøringsvanskeligheder at begynde med næsevejrtrækning. I starten begyndte jeg at stresse mere af det, ikke mindre. AI forklarede mig, at det var fordi kroppen ikke var vant til det, og fordi man i starten med denne nye vane havde tilbøjelighed til at fokusere rigtig meget på sin vejtrækning. Men dette forhøjede stress-niveau gik selvfølgelig hurtigt over, og jeg ånder nu gennem næsen uden at tænke over det. Et andet indkøringsproblem var at mine næseslimhinder i en periode blev lettere irriterede, indtil de havde tilpasset sig den øgede luftgennemstrømning. Jeg spurgte AI om en næsespray kunne være en idé, og den anbefalede en næsespray med en saltvandsopløsning fra Apoteket - fik så en spray med en opløsning af 0.9% havsalt til at rense og fugte næseborene med, der har hjulpet effektivt. 

Nu hvor næsen har tilpasset den øgede luftgennemstrømning, og luftvejene har udvidet sig, har jeg det godt med næsevejrtrækning, og vil aldrig gå bort fra det.