Opslag

Viser opslag fra 2019

Hæren - opdateret 1. oktober 2022

Billede
Danmark havde engang en god hær, jeg var inde 1989/90. Jeg ville gerne frivilligt ind til hæren, til kamptropperne i et år, fordi jeg led af depressivt betinget svækket evne til at tage mig sammen, fx til at passe matematik, fysik og kemi i gymnasiet (de andre fag fulgte jeg ordentlig med i), ikke vidste jeg var genetisk betinget depressiv (lidende af blandingstilstand med overvejende dyb depressivitet), og tænkte, at jernhård disciplin inde ved hæren kunne rette op på mig. Den gang blev man jo i den første tid virkelig udsat for en initiationsrite, det man i dag også kalder et "rekrutschok". Jeg meldte mig også, fordi jeg siden min tidlige barndom uafbrudt gerne har villet være soldat. Jeg var for lav til garden, havde heller ikke lyst, såmænd, ville dog gerne til et gammelt fint regiment i en stor by, i Jylland, valgte Dronningens Livregiment i Aalborg som nummer 1 på listen, da jeg meldte mig, Prinsens Livregiment i Viborg som nummer 2, fik min førsteprioritet. Kunne lid

D.G. Monrad og mig

Billede
Jeg har fælles forfædre med D.G. Monrad, biskop, konseilspræsident og hovedforfatter til Junigrundloven af 1849, bredt anerkendt både dengang og nu som et sproggeni. Jeg har arvet den bipolare (tidl. maniodepressive) sindssygdom i samme afart som ham. Er jeg mon så også et sproggeni, det kan jo godt tænkes, at sygdommen i netop denne form kan medføre sproglig genialitet, hvis bare de andre gener kan følge med mht. at disponere for tilstrækkelig høj verbal intelligens og g? Men hvad dét angår, er jeg desværre næppe helt så godt stillet som D.G. var. Jeg fik dog 13 for min danske stil til studentereksamen, dengang kun ret præcist én ud af femhundrede, 2 promille af studenterne fra det almene gymnasium, fik dén karakter, selvom jeg var svært depressiv og svært sederet af max dosis af det allermest sløvende antidepressive medicin Sinquan, der dengang fandtes, en flot præstation. Fik også 13 i mundtlig dansk, men da havde jeg fået det bedre. Og jeg følte mig nødt til, til mundtlig at lade,