Michael Monrads blog

Danmark havde engang en god hær, jeg var inde 1989/90. Jeg ville gerne frivilligt ind til hæren, til kamptropperne i et år, fordi jeg led af depressivt betinget svækket initiativ, evne til at tage mig sammen, fx til at passe matematik, fysik og kemi i gymnasiet (de andre fag fulgte jeg ordentlig med i), ikke vidste jeg var genetisk betinget depressiv ( rettere lidende af blandingstilstand med overvejende dyb depressivitet), og tænkte, at jernhård disciplin inde ved hæren kunne rette op på mig. Den gang blev man jo i den første tid virkelig udsat for en initiationsrite, det man i dag også kalder et "rekrutschok". Jeg meldte mig også, fordi jeg siden min tidlige barndom uafbrudt gerne havde villet være soldat. Jeg var for lav til garden, havde heller ikke lyst, såmænd, ville dog gerne til et gammelt fint regiment i en stor by, i Jylland, valgte Dronningens Livregiment i Aalborg som nummer 1 på listen, da jeg meldte mig, Prinsens Livregiment i Viborg som nummer 2, fik min førs...

Jeg har fælles forfædre med D.G. Monrad, biskop, konseilspræsident og hovedforfatter til Junigrundloven af 1849, bredt anerkendt både dengang og nu som et geni, og i meget høj grad et sprogligt geni. Jeg har via min mor arvet den bipolare (tidl. maniodepressive) sindssygdom i samme afart som ham, med tidlig debutalder i barndommen, og cyklotymt temperament. Psyliateren Johann Schioldann Nielsen har skrevet en doktordisputats om DG.'s sygdomsforløb gennem sit liv, som det kan pålideligt dokumenteres fra mange forskellige kilder, blandt andet Monrads mange selvbekendende skriv. Mani og blandingstilstande er kendt for at være sprogligt og litterært kreativitetsfremmende.  Jeg fik selv i 1993 13 for min danske stil til studentereksamen, dengang kun ret præcist én ud af femhundrede, 2 promille af studenterne fra det almene gymnasium, fik dén karakter. Jeg befandt mig i en bipolar blandingstilstand og var svært sløvet af max dosis af det allermest sederende antidepressive medicin, der de...