Til IQ-test psykotisk og fuld

Jeg var meget intellektuelt fremmelig som dreng, intelligent og videbegærlig. Jeg var den dygtigste i min klasse på Kragelundskolen, og mange af mine klassekammerater fra dengang har gjort fremragende karrierer. Og inde ved hæren var vi to i delingen, der skiftedes til at score højest ved de skriftlige prøver, radiomanden Allan Severinsen, der siden var chefen, da de udviklede Mobile Pay og jeg, der er ufaglært og har været førtidspensionist siden jeg var 35. 
Jeg gik op til en kontrolleret IQ-test hos Mensa på min 21års fødselsdag i en tilstand, hvor jeg var psykotisk, lidende af svær bipolar blandingstilstand og alkoholpåvirket, for jeg var meget svært angst bare for at komme uden for hjemmets fire vægge i dén periode og ekstremt angst for at score lavere end hvad jeg troede og håbede på, hvilket så også i dén grad blev tilfældet. Jeg var svært angst og bindegal, da jeg blev testet, testlederen foreslog mig at tage testen en dag, hvor jeg var mere veloplagt, hvilket jeg takkede nej til. Jeg havde drukket ni Gammel Dansk lige før testen, men jeg scorede alligevel oppe blandt de øverste 4% af den danske befolkning, reelt var og er forhåbentlig stadigvæk mit niveau meget højere.


Jeg vil snart tage én eller flere af de ret pålidelige, gratis online-test fra diverse nationale Mensa-sites, vil gerne vide, hvor jeg cirka står i dag. Skal bare lige være oplagt. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Biler

Min mor ramt af demens