Opslag

Viser opslag fra august, 2022

Nyt Garmin ur

Billede
Jeg har nu i små to uger været den yderst tilfredse ejer af et Garmin Instinct 2 Solar, et kolossalt fedt "rugged smartwatch" i farven graphite (en grå blanding af hvid, sort og blå). Det er robust i designet, ultraholdbart. Lever op til den amerikanske militære standard for holdbarhed MIL-STD-810G, hvortil der stilles uhyre skrappe krav. Uret har alle mulige tænkelige funktioner, masser af træningsprogrammer, kompas, termometer, gyroskop, højdemåler, højdetrykmåler, barometer osv. Det kan nøje registrere, hvordan jeg sover og fremstille grafisk, hvornår jeg sover dyb søvn, let søvn, REM-søvn i løbet af natten, måle mit stressniveau under søvnen, vise, hvornår, jeg bevæger mig uroligt og give mig en score for kvaliteten af min søvn, som i øvrigt har været stærkt ujævn i den periode, jeg har haft uret og sovet med det hver nat. Søvnregistreringen sætter jeg virkelig pris på, den kan hjælpe mig til at sove bedre, er jeg sikker på! Uret kan måle den aerobe og den anaerobe effekt