D. G. Monrad og mig - opdateret 4//5 2025

Jeg har fælles forfædre med D.G. Monrad, biskop, konseilspræsident og hovedforfatter til Junigrundloven af 1849, bredt anerkendt både dengang og nu som et geni, og i meget høj grad et sprogligt geni. Jeg har via min mor arvet den bipolare (tidl. maniodepressive) sindssygdom i samme afart som ham, med tidlig debutalder i barndommen, og cyklotymt temperament. Psyliateren Johann Schioldann Nielsen har skrevet en doktordisputats om DG.'s sygdomsforløb gennem sit liv, som det kan pålideligt dokumenteres fra mange forskellige kilder, blandt andet Monrads mange selvbekendende skriv. Mani og blandingstilstande er kendt for at være sprogligt og litterært kreativitetsfremmende.  Jeg fik selv i 1993 13 for min danske stil til studentereksamen, dengang kun ret præcist én ud af femhundrede, 2 promille af studenterne fra det almene gymnasium, fik dén karakter. Jeg befandt mig i en bipolar blandingstilstand og var svært sløvet af max dosis af det allermest sederende antidepressive medicin, der dengang fandtes på markedet, Sinquan, som lægen havde udskrevet til mig,  fordi jeg klagede over depression og angst. Jeg fik også 13 i mundtlig dansk, men da havde jeg fået det bedre. Og jeg følte mig nødt til, til mundtlig at lade, som om jeg var rød, det var ikke behageligt, min stil havde været apolitisk. Jeg er mere glad for mit 13tal i skriftlig end i mundtlig dansk!

Her er D.G. på en god dag:

Her er D.G. vist noget depressiv:

Dén specielle variant af bipolar affektiv sindslidelse, som D.G. led af, og jeg nu også, begynder tidligt i barndommen og forløber uden raske perioder, jeg er heldigvis velmedicineret.

D. G. var som mange mennesker, der er ramt af bipolar affektiv sindslidelse, stærkt religiøs. Mange, der er ramt af skizofreni, er også stærkt religiøse. I nogle tilfælde kan man desværre tale om "the religion of the sick soul", en uhensigtsmæssig, fanatisk religiøsitet i modsætning til hos raske for hvem religion ifølge evolutionærpsykologien er adaptivt.

D.G. var, som noget sædvanligt for ham, alvorligt syg i 1864, og derfor gik det så galt dengang. 

Hårde dage for D.G.:

'

Monrad tv, Constantin Hansen th.

Biskop Monrad 

"Den Grundlovgivende Rigsforsamling".
Maleri udført af Constantin Hansen i årene 1860-64.

God dag for D.G.
Constantin Hansen har fremhævet D.G. i billedet, fordi D.G. Monrad var hovedforfatter til Junigrundloven af 1849 og formand for Den Grundlovgivende Rigsforsamling, i dén grad
Grundlovens Fader. Han er ikke folkekær, blanft andet nok i høj grad pga.katastrofen i 1864.. Derfor er han ukendt af mange, ikke mange hører længere om denne i 1800-tallet højst, højst indflydelsesrige mand, der har sat sig varige aftryk i Danmarkshistorien, et kulturelt forfald.

Gammel og - måske - vis.
Efter et højst hektisk liv, og
stadig i gang til det sidste.

Slægten Monrad er i det gamle Danmark mest kendt som en præsteslægt. Den kan føres tilbage til den tyske familie Muntprat fra Konstanz i 1300-tallet. Min mor og jeg nedstammer, når man går lidt tilbage, fra en masse præster, ni generationeri træk. Jeg har selv læst teologi i halvandet år, men ikke med henblik på at blive præst overhovedet, snarere skribent og/eller måske underviser.