HP Pavilion Series 1995-2024
Min nuværende stationære computer er en HP Pavilion. Før det havde jeg også en stationær HP Pavilion, og før det ligeledes en HP Pavilion desktop.
Jeg har været udmærket tilfreds med dem. Den jeg har nu, er jeg også stadigvæk tilfreds med. Selvom den har nogle år på bagen, er den ok til mine behov, primært for browsing og medieafspilning.
HP meddelte i maj 2024, at Pavilion navnet vil blive løbende udfaset til fordel for navne, der udtrykker deres fokus på AI. Den første HP Pavilion kom på markedet helt tilbage i august 1995 og markerede Hewlett-Packards indtræden på forbrugermarkedet for personlige computere.
HP er en ikonisk teknologivirksomhed, der blev stiftet i 1939 i en garage i hjertet af Silicon Valley af Dave Packard og Bill Hewlett. Siden 2015 har Hewlett-Packard været opdelt i to seperate, børsnoterede selskaber: HP Inc, der har fokus på personlige computere og printere. og Hewlett-Packard Enterprise (HPE), der blandt andet beskæftiger sig med HPC (High Performance Computing), og som siden HPE købte Cray Inc i 2019 har været med til at bygge en stor del af Verdens supercomputere. Og HP Inc. er stadig en af Verdens største producenter af personlige computere sammen med Apple, Lenovo og Dell. HP Inc. har en markedsandel på 20-25% indenfor salg af Windows-PC'ere.
Jeg har haft det fint med at købe ind i HP brandet. "The HP Way" står for noget godt! Jeg kunne ikke tænke mig at købe fra kinesiske Lenovo på grund af geopolitiske forhold. Jeg ser Kina som en fjende af Vesten, blandt andet jo selvfølgelig først og fremmest en fjende af Verdens nu igen førende stormagt USA.
Næste gang, jeg skal have en ny PC, kunne jeg da sagtens forestille mig, at det igen bliver en HP.
Men jeg synes nu også, at MM Vision, Danmarks største PC-producent, kunne virke som et attraktivt sted at købe fra, som markedet ser ud nu.
Men min nuværende PC tilfredsstiller mine for tiden ret små behov.
Jeg blev for nylig nysgerrig efter at finde ud af, hvornår jeg egentlig havde købt min HP Pavilion, og hvad den bestod af rent hardwaremæssigt, så jeg startede det forudinstallerede program HP Support Assistant, hvoraf disse oplysninger fremgår.
Min maskines officielle navn ifølge HP Support Assistant er HP Pavilion Gaming Desktop 790-0825no. Det fremgik, at jeg havde købt den i 2019 (i øvrigt for kun 6000 kroner, et virkelig godt køb!).
Den har en Intel Core i5-9400F CPU 2.90 GHz processor med 6 kerner og 6 tråde.
Den er udstyret med to 8 GB DDR4 2666 MHz SDRAM moduler fra Micron Technology, i alt 16 GB RAM.
Den har en Intel 512 GB SSD disk.
Men det mest interessante for mig var at undersøge grafikkortet, GPU'en.
Nu, hvor det er det ét af de helt store temaer i Verden, i USA, at behovet for nye avancerede GPU'er til at udvikle AI med, er så stort og konkurrencepræget, kunne det være lidt interessant at se, hvad min egen gamle NVIDIA-GPU, var for én.
Det er et NVIDIA RTX 2060 grafikkort. Og det er mere avanceret, end jeg umiddelbart havde forestillet mig, det ville være. Det er nemlig for eksempel udstyret med den AI-drevne funktion DLSS 2.0 (Deep Learning Super Sampling). Og det har 1920 CUDA kerner og 240 Tensor kerner. Det har 6 GB VRAM. Det er stadigvæk ok til lettere gaming ifølge Grok - og jeg gamer for tiden ikke på min PC. Dets værdi på brugtmarkedet er 2000-3000 kroner.
Alt i alt er i min gamle Pavilion stadig tilfredsstillende for mig, selvom HP Inc. for nylig sendte Pavilion-navnet på pension..
(Og hvis jeg har brug for en bærbar, kan jeg låne min mors Acer..)
RIP HP Pavilion 1995-2024.
Kommentarer
Send en kommentar