Bogorm

Som dreng var jeg en svajrygget og duknakket læsehest, en bogorm. Jeg læste fx "Hamlet" og "Forbrydelse og straf" som 12årig, oprigtigt interesseret, men det var indrømmet også udtryk for snobberi fra min side, og det er næppe kun sundt at starte så tidligt med dén slags litteratur. Jeg læste mig også, kan ikke huske præcist hvornår, igennem hele "Verdenshistorien" af Carl Grimberg i 16 bind, heller ikke kun godt, at jeg brugte så meget tid på den. Jeg skulle hellere have brugt noget tid på at sætte mig ind i psykiatri og psykologi, og have opsøgt lægehjælp, men jeg var bange for af en læge at blive stemplet som sindssyg, få det til at stå registreret i et offentligt register, for jeg troede, at hvis det skete, ville jeg ikke kunne gøre nogen som helst karriere, få et blot nogenlunde ordentligt job, hvilket jeg opfattede som frygteligt, for jeg var manisk ambitiøs og havde komplekser over at komme fra en mindrebemidlet baggrund, følte det ydmygende, ville gerne hævde mig intellektuelt og socialt. Jeg skulle også hellere have dyrket noget mere motion og sport i stedet for at læse så meget, men det er jo alt for sent nu, fik dog selvfølgelig også noget godt ud af det, selvfølgelig udvidede og dannede al den megen læsning også mit intellekt på en vedvarende, god måde, det var bare overdrevent, og jeg ville i øvrigt ønske, at jeg havde lært om det gamle Grækenland og græsk og nordisk mytologi fra et meget tidligere tidspunkt i mit liv. for jeg har mere til overs for disse polyteistiske religioner end monoteistiske. Samt ikke have læst så forbandet meget Sigmund Freud fra tolvårsalderen, for hans teorier troede jeg på, jeg troede, at der måtte være en psykoanalytisk forklaring på, hvorfor jeg var så præstationsangst og så angst for at sige noget i timerne, og af litteraturen under psykologi på Højbjerg Bibliotek fik jeg det indtryk, at Freud bare var dér, man skulle søge svaret på sine problemer, jeg læste Freud og analyserede mig selv og mine drømme fra jeg var 12 til jeg var 23, håbløst og pinefuldt spild af tid. skulle have læst den eminente psykiater Erik Strømgren's lærebog i psykiatri i stedet, den stod også på hylderne, men jeg troede jo, at jeg ikke var "sindssyg" (hvilket jeg jo så reelt var!), så jeg læste ikke, hvad der stod under psykiatri.

Nej, man skal ikke læse alt for meget, man skal også bruge sin krop, motionere, være i god form, jeg vil i gang med at svømme igen, det har jeg så godt af, og så har jeg lige købt et sæt håndvægte, og for et stykke tid siden en træningsmåtte, og jeg har en god motionscykel, og kan lide at gå ture, og på et tidspunkt skal jeg også igen i gang med at løbe. Det er ikke godt at være alt for meget en bogorm..