Fri for kramper med magnesium

Jeg blev af AI for halvanden måneds tid siden rådet til at tage et magnesium-tilskud mod stress, og fordi jeg er bipolar. Jeg synes også, at med det samme, jeg begyndte at tage det, fik det psykisk bedre.

Men hvad jeg også er meget glad for er, at det øjeblikkeligt fik mine hyppige kramper til helt at forsvinde. Jeg havde lang tid tilbage haft smertefulde kramper i læggene, som det var hårdt arbejde at strække ud for at få til at høre op og for at mindske smerterne. De kom tit om aftenen, netop som jeg havde lagt mig for at sove, og af og til blev jeg vækket af dem om natten. De var der også tit, når jeg vågnede op. Jeg havde også tit nogle lidt irriterende kramper i pegefingeren og langfingeren på venstre hånd. 

Disse kramper er nu helt væk, efter at er begyndt at tage et tilskud af 350 mg magnesiumglycinat aften. 
Jeg havde tidligere forsøgt at komme af med kramperne med magnesium-tilskud, men det havde dengang overhovedet ingen virkning, det må have været, fordi dosis var for lav og/eller fordi, tilskuddet ikke var i glycinatform, en form, der sikrer god optagelse i kroppen. 

Det er virkelig rart at være kommet af med de kramper!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min tid på Kragelundskolen

HP Pavilion Series 1995-2024

Slægten Monrad