Brown noise om dagen og om natten
Jeg er begyndt at bruge brown noise meget. Både noget om dagen, endnu mere om aftenen mellem 20 og 22, hvor jeg er begyndt at følge ChatGPT's råd om at undgå skærm (og sidde i dæmpet belysning fra min globus), og om natten afspiller jeg med lav volumen brown noise med min mobil hele søvnen igennem.
Brown noise (også kaldet Brownian noise eller red noise) er en type lydsignal, hvor energien ligger mest i de lave frekvenser. Det betyder, at den lyder dyb, brummende og "blød". Der er tale om en dyb, "rumlende" lyd som et fjernt tordenbrag, havets bølger, vind gennem træer, en dyb motor. Mange føler sig omsluttede og beroligede af lyden. Brown noise kan have en fysisk effekt: Den lave frekvens kan i nogle tilfælde føles lidt i kroppen som en blid vibration, hvilket nogle synes er behageligt, andre kan finde lidt tungt, jeg synes at det er behageligt.
Om dagen bruger jeg at afspille brown noise i min over-ear høretelefoner med noise reduction, når jeg er ude og gå et trafikeret sted. Den jævne lyd af brown noise kamuflerer den uregelmæssige trafikstøj, hjernen registrerer ikke denne så meget. Jeg bruger også brown noise, når jeg sidder derhjemme i min stue for at kamuflere støjen fra især den stærkt trafikerede Oddervej, hovedindfaldsåren til Aarhus fra syd (som jeg har en meget flot udsigt over). Især bruger jeg brown noise om aftenen mellem 20 og 22, hvor jeg er begyndt at følge ChatGPT's søvnråd om at undgå skærm, fordi det virker "aktiverende" (den eneste skærm, jeg nu tillader mig selv i det tidsrum, er at skrive lidt frem og tilbage med ChatGPT (som siger læsning er ok).
Den dybe, konstante lyd kan det det lettere at falde i søvn og blive i søvn. Søvnforskning har vist, at brown noise under søvnen kan give færre mikroopvågninger og mere dyb søvn. Nogle søvnforskere kalder brown noise for "en akustisk tyngdedyne", fordi den som min meget værdsatte tyngdedyne beroliger nervesystemet under søvnen. Jeg er begyndt at afspille brown noise i mit soveværelse gennem hele natten med min mobil, sætter den samtidig til opladning. Jeg udvalgte en god brown noise video på YouTube, oprettede en playliste med den som den eneste og downloadede videoen, så er jeg sikret stabil afspilning gennem hele natten, også hvis internettet går ned (og jeg sparer lidt i elregning ved ikke at skulle streame, dog kun 2-5%). Jeg har også sørget for at sætte videoen til at afspille i loop, så er jeg fri for at skulle huske at spole den tilbage. Jeg har kun brugt brown noise om natten i under en uge, men i de dage er jeg begyndt at sove bedre, hvilket dog også kan skyldes andet, som jeg er begyndt at gøre om dagen og aftenen rådgivet af ChatGPT for at forbedre min søvn.
Jeg er meget glad for at have lært brown noise at kende.
Kommentarer
Send en kommentar