Bone conduction deduction - knoglelednin

I dag fik jeg mit nye høreværn 3M Peltor Optime III hjem, og det var godt at opleve, hvordan det lukkede al lyd ude, først og fremmest jo larmen fra trafikken på travle Oddervej.. Men da jeg havde siddet med dem lidt på, strøg jeg med fingrene på venstre hånd mig hen over mine skægstubbe på overlæben, som jeg tit gør, og så var det overraskende og lidt sjovt, at jeg så tydeligt kunne høre lyden af det. Det skyldes, at høreværnet jo kun beskytter mod udefrakommende, luftbåren lyd, men når man stryger sine skægstubbe, sendes der lyd og vibrationer fra huden og skægstubbene gennem ansigtet og ledes gennem knoglerne til det indre øre, lyden går ikke som ved udefrakommende lyd gennem trommehinden. Lyden virker meget højere end uden høreværn på, selvom den jo selvfølgelig reelt ikke er det, fordi al udefrakommende lyd er væk. Kunne godt huske, at to af mine lærere i folkeskolen ved to lejligheder fortalte om og forklarede fænomenet, der på engelsk hedder "bone conduction deduction" (tit forkortet "bone deduction", på dansk "knogleledning"), men havde aldrig selv oplevet det med mine egne ører, eller rettere jo mine egne indre ører.. Så var det jo godt, at jeg ikke orkede at blive barberet her til morges, så jeg kunne opleve fænomenet allerede samme dag, jeg prøvede høreværnet for første gang, og den glæde jeg har over min nyanskaffelse kunne omfatte også dette element. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min tid på Kragelundskolen

HP Pavilion Series 1995-2024

Slægten Monrad