Ny hurtig PC - dejligt, men hvad sker der lige med Windows 11?
Jeg har fået en ny stationær PC, en HP Omnidesk M02-0805no. Det er fjerde gang i træk, jeg køber stationær PC fra HP. De tre foregående var fra Pavilion-serien, HP udfasede Pavilion-navnet i 2024 til fordel for blandt andet Omnidesk til nogle af deres stationære modeller, for at markere deres fokus på AI. Jeg kan godt lide HP, og jeg har også et par aktier i HP Inc., som producerer PC'er og printere og servicerer privatkunder og i HPE (Hewlett-Packard Enterprise), der er førende med at bygge Verdens hurtigste supercomputere.
Jeg måtte vente hele to måneder, før Elgiganten fik maskinen hjem fra HP. En del af ventetiden brugte jeg på at få AI til at sammenligne den computere, der var på vej, med den gamle, jeg havde: CPU'en i den nye scorer over 500% bedre i benchmarks, den nye har DDR5-RAM, hurtigere end den gamles DDR4, den nye har ca 10 gange så hurtig (og dobbelt så stor) SSD-disk, den nye har 10 gange så hurtige USB-A Gen 3.0 porte, hvor den gamle kun havde USB Gen 2.0 porte.. Men hvad det bedste nok er med hensyn til specifikationerne: den nye har WiFi 6 i stedet for den gamles WiF 5, og WiFi 6 signalet er meget bedre til at trænge igennem og uden om vægge, noget som har medført, at mit WiFi nu i det rum, jeg sidder med PC'en nu kører 500 Mbps up- og download, som jeg får leveret fra min internetleverandør, hvor den gamle kun kørte med knap 40 Mbps igennem de to vægge, der er mellem, hvor jeg sidder med den statiomære og routeren køblet til fiberboksen i stuen! Jeg kan sagten mærke i brugen, at den nye er meget hurtigere end den gamle, det er meget behageligt. Den nye er også mere miljøvenlig, med en strømforsyning med en 80 Plus Gold-certificering, godt! Og så er blæseren lidt mere lydsvag, som udviklingen jo går, hver gang jeg har fået ny PC, har den givet mindre lyd fra sig end den foregående. Den er lækkert designet, med en front i, hvad HP kalder "Meteor Silver", en mørk sølvfarve, og sider i sort. Den er kompakt, men alligevel med masser af porte. Og så er den virkelig let- det var det første, jeg tænkte, da jeg modtog den. Den er ikke noget dedikeret grafikkort, kun Intel UHD-grafik, så den er ikke egnet til gaming eller at køre AI-modeller lokalt, men det gør mig ikke så meget, for det bruger jeg alligevel ikke, og tror ikke, at jeg får brug for, før jeg køber min næste PC. Jeg er rigtig godt tilfreds med den, som den er
Det er bestemt godt at have fået ny Windows-PC, jeg har altid holdt mig til Windows som operativsystem, men på det seneste er jeg begyndt at se videoer på YouTube om, at Windows 11 har udviklet sig i en uheldig retning og hurtigt vil udvikle sig til at blive endnu værre, hvad mange ting angår, med reklamer, der dukker op, AI-funktioner, folk føler sig påtvunget, og som de ikke finder nyttige eller føler sig trygge ved, tvungne opdateringer, tvungen konto hos Microsoft, nyopståede alvorlige problemer med sikkerheden, afskaffelse af funktioner, folk har sat pris på og så videre. Microsoft tænker mere på aktinærerne, når de udvikler på Windows 11, end på brugerne. Jeg finder det lidt foruroligende, hvor jeg har hørt om Windows 11's udviklingstendenser fra forskellige YouTubere med forstand på området, men føler mig ikke for alvor fristet til at købe ind i Apple's dyrere økosystem med macOS, selvom der, hvad mange ting angår, er klare fordele ved macOS frem for Windows 11, end mit økosystem med Windows 11 (og Samsung Galaxy Android-telefon), for det økosystem har jo også sine mange klare fordele, ikke kun det økonomiske aspekt. Så jeg fortsætter med Windows 11, synes trods alt det på mange måder er enormt godt, jeg startede jo ud med Windows 3.1, der bare var en grafisk overbygning til DOS 5.0, og så kunne mit livs første Windows/DOS-PC, som jeg købte som 22-årig, da jeg gik på studenterkursus på Århus Akademi, og som jeg gav hele 12.000 kroner for, kun køre Windows 3.1 meget langsomt! Det var en PC med en Intel 386sx CPU med en clockfrekvens på 25 Mhz (sic!) og 4 Mb RAM (sic!) og en harddisk på 100 Mb, vildt. Jeg skulle nok have ventet et par år med at købe PC, men jeg fik det gode ud af at have den, at jeg lærte noget programmering i Turbo Pascal, både ved at have datalogi som valgfag på Århus Akademi og ved selvstudier, fik købt et par gode lærebøger. Jeg har aldrig fået noget ud af at lære programmering, andet end at jeg fandt det meget interessant, og jeg har vist heller ikke særlig gode evner for det. Men alt hvad angår computere er noget helt andet i dag, og jeg synes trods de nye advarsler, jeg har fået på YouTube om, at Windows 11 er mindre godt, end hvad det var engang, og snart skulle blive endnu værre, at det er en god følelse at sidde med min nye dejligt hurtige, lækkert designede, miljøvenlige, støjsvage Windows 11-PC fra HP Inc.! Jeg har i lang tid ikke siddet så meget ved computeren, mest siddet i stuen og set YouTube på TV, men det er meningen, at det nu skal være anderledes, ja, sådan er det allerede blevet. Og jeg har god mikrofon og gode højtalere fra Razer, og en Razer Deathadder Elite-mus, og et Logitech-tastatur med lys til PC'en, det hele er - næsten, nu jeg har fået lidt betænkeligheder med hensyn til Windows 11- som det skal være. Og jeg har købt nyt Elgato Facecam MK 2 webcamera og vil lege lidt med Elgato Camera Hub, OBS og MIcrosoft ClipChamp, det skal nok blive sjovt.
Jeg var en overgang meget optimistisk med hensyn til AI, nu er jeg blevet meget mere skeptisk. Jeg har set mange videoer på det seneste om, hvad der allerede nu er galt med AI, og hvad der kan gå alvorligt galt i en nær fremtid. Jeg har tillid til f.eks. Elon Musk's og Jensen Huang's intentioner, men ikke til f.eks. Sam Altman's. Og jeg frygter en AI-boble og overvejer at sælge mine aktier i amerikanske tech-giganter. Jeg er også pessimistisk med hensyn til fremtiden, AI og økonomien i det hele taget, efter at jeg er begyndt at se videoer på kanalen Chill Financial Historien på YouTube, det er virkelig interessant, men også temmelig deprimerende, oplysende indhold. Men hvis AI er farligt, er det bedre at vide noget om det, end ikke. Og så er det blandt andet godt at have en ny, meget hurtigere PC. Og hvis Windows bliver helt umuligt, har jeg jo den mulighed at skifte til Linux.
Alt i alt er det i hvert fald godt at have fået ny computer!
Kommentarer
Send en kommentar