Spareøvelse - mest med mad
Der tales jo meget i medierne om de stigende fødevarepriser, og jeg har det seneste halve år sparet meget på mad. Jeg bruger ikke længere det fremragende nærtliggende pizzaria eller den gode nærtliggende pølsevogn, og jeg spiser ikke længere inde i byen, når jeg er derinde. Jeg bruger heller ikke længere den lokale slagter eller det lokale gourmetbageri. Jeg køber nu langt fra så hyppigt færdigretter til mikrobølgeovnen fra føtex's delikatesse som engang.
Jeg lever meget af rugbrød med kødpålæg. Hvis man spiser rugbrød, kan man få aftensmad for 10-15 kroner. Jeg spiser havregryn med mælk og rosiner til morgenmad. Og jeg spiser en banan og to æbler til frokost. Jeg køber pålæg fra 3-stjernet, og Tulip Pålækker.
I starten var mine nye, billigere madvaner et afkald. Jeg syntes at min livskvalitet blev en lille smule forringet. Men sådan er det overhovedet ikke længere, og jeg kan se på min konto, at saldoen bliver påvirket i opadgående retning af besparelserne.
Det er nu bare en ny, nem og fornuftig vane.
(Men det, jeg helst skulle spare på: cigaretterne, halter det desværre stadig med. Jeg tilskriver det det stress, min mors tilstand udsætter mig for. Jeg vil stadig gerne først nedsætte mit tobaksforbrug og så helt ophøre med at ryge.).
Kommentarer
Send en kommentar