Opslidende august med sygdomsramt mor

Jeg har lige været igennem en måned med min 74-årige mor i et forløb, der af en læge fra Horsens jeg snakkede med i forgårs, blev betegnet som "dramatisk". Jeg boede hos min mor hele måneden og sov ubekvemt på hendes sofa i stedet for hjemme hos mig selv 1.5 kilometer væk i min lækre seng med min søvnforbedrende tyngdedyne for at kunne overvåge hendes tilstand døgnet rundt. 

Det begyndte med at hun havde "eksplosive opkastninger", altså kraftige opkastninger uden forudgående kvalme, og svære mavesmerter. Jeg syntes,  at hendes opkast var ret mørkt, så jeg mistænkte blødende mavesår, og jeg ringede til vagtlægen lørdag den 9. august og viste kvinden jeg talte med opkastet med mobilens kamera, hun viste det til en anden, og der blev sendt en vagtlæge ud, der også mistænkte blødende mavesår. Han fik min mor indlagt på Akutafdelingen AUH, Skejby. Her var hun indlagt 3 timer og syv minutter. De målte en masse værdier hos hende til at være normale, og de sendte hende derfor hurtigt hjem i en tilstand, der var slet ikke god, men dog meget bedre, end da hun ankom. 

I løbet af den kommende uge havde vi læger fra min mors eget lægehus på besøg to gange. Ingen af dem fandt det nødvendigt at indlægge min mor. Mistanken om blødende mavesår var der dog stadig, så en af de læger, der besøgte min mor, sagde at hun ville forsøge at få den tid til gastroskopi, hun havde fået, den fjerde december (!), blive fremskyndet. Den blev så ændret til 26. august.

Torsdag den 14. august blev hun så indlagt på Akutafdelingen på i Horsens, fordi de dér havde en ledig plads. Hjemmeplejen havde kaldt en assistent hjem til min mor, efter hun igen havde kastet op, denne ringede til min mors lægehus, og de blev enige om at min mors tilstand var "akut". Lægen sagde, at hun ville prøve at få en akutplads til min mor. Efter kort tid ringede lægen tilbage og sagde , at der var to ledige pladser på Akutafdelingen i Horsens, og at min mor havde fået den ene. Hun var så indlagt i Horsens den 14. fra 13.50 til den 14. 01.08, hun kom hjem midt om natten. Jeg sad tilfældigvis lige oppe og røg en smøg, og blev ret overrasket, da hun kom, havde ikke tjekket mobilen endnu, hun havde haft ringet til mig. Igen var hun i meget bedre tilstand end før indlæggelsen. Men i dagene efter kunne jeg så læse, at hun denne gang havde været indlagt til observation for kræft. Lægen mistænkte blandt andet hjernemetastaser, at en kræftsvulst et sted i kroppen havde spredt sig til hjernen. 

Den 19. august var hun så til CT-Skanning på AUH, en helkropsskanning. Jeg var med. Sygeplejersken prøvede tre gange forgæves at stikke hul i min mors tynde blodårer, men min mor gav udtryk for smerte og spjættede med armen, så det var umuligt. Det var først da sygeplejersken bad mig om at holde min mors arm fast presset ned mod skanneren, at det lykkedes i første omgang. Min mor har tynde blodårer, er meget svær at stikke i, og hun hader at blive stukket. 

Dagen efter blev jeg ved tretiden ringet op af en meget bekymret lydende læge fra Horsens vedrørende resultatet af skanningen. Det var Horsens, der havde kigget på skanningen (i første omgang), fordi det var dem, der havde henvist min mor til den. Hun fortalte at skanningen havde afsløret, at min mor havde svær forstoppelse. Hun sagde, at hun hun lagt to recepter ud på afføringsmidler: Nogle analsprøjter og nogle breve med pulver. Hun bad mig straks hente midlerne, så behandlingen kunne opstartes hurtigst muligt. Og at Hjemmeplejen var informeret, og at det var besluttet, at hvis min mor ikke havde haft afføring senest om morgenen, skulle hun på hospitalet for at komme af med det! Hun nævnte desuden, at skanningen havde afsløret nogle "hævelser" i hendes abdomen, der skulle kigges nærmere på. Jeg synes, at det lød på hendes meget bekymrede tonefald som om, skanningen havde sandsynliggjort kræft og spurgte direkte (min mor overhørte ikke samtalen), og hun svarede, at det kunne man ikke vide endnu, hævelserne kunne også bare skyldes en sten, der sad og spærrede. Nogle, der havde mere forstand på det end hende, ville undersøge det nærmere. 

Jeg gik straks på apoteket og hentede afføringsmidlerne, blandede hjemme hos min mor et glas med pulver og fik hende til at drikke det hurtigt. Ca. en time senere kom en hjemmeplejer og fortalte, at hun var instrueret i, at min mor skulle have fire breve med pulver før sengetid, en såkaldt "bombe", og at hun derudover nu ville give min mor en analsprøjte efter først endnu et glas med pulveropløsning. Som sagt så gjort, og omkring midnat havde min mor lidt afføring, hvilket jo var en lettelse. Og om morgenen kom der en stor portion. De næste dage blev hun så ordentligt udtømt, og hendes mavesmerter forsvandt, og hun har det meget bedre.

Men da jeg den 14. kom hjem til min mor med afføringsmidlerne og satte hendes behandling igang, læste jeg straks derefter resultaterne af hendes helkropsskanning. Det første notat var om hendes kranium og viste normale forhold, altså ingen hjernemetastaser som mistænkt af en læge fra Akutafdelingen i Horsens. Det næste notat var om hendes thorax og viste også normale forhold, ingen kræft. Men det tredje og sidste notat om hendes abdomen gav anledning til bekymring, For selv om notatet konkluderede, at der var "ingen akutte eller oplagt malignitetssuspekte forandringer", stod der, at der var tilkomne dilatationer af både de intrahepatiske galdeveje i alle leversegmenter, og dilatation af ductus choledocus og af ductus pancreaticus. 

Jeg spurgte så en AI, hvad disse dilatationer kunne tyde på  og gav forskellige helbredsoplysninger om min mor til den, fortalte den, at hun var mistænkt for cancer occulta,  Kræftsygdom UNS, og dens svar var, at dilatationerne i høj tydede på kræft! En godartet sten kunne også være grund til dilatationerne, men det var meget mindre sandsynligt end kræft. 

Horsens havde henvist min mor til Mave og Tarmkirurgisk på AUH. Der var så ikke andet at gøre end at afvente deres reaktion..

Den kom så den 27. august i form af et journalnotat fra dem, hvor et Multidisciplinært team havde holdt en konference, hvor de havde kigget på min mors abdomen, blandt andet jo de omtalte "dilatationer", radiologen fra Horsens havde skrevet om. 

Og det multidisciplinære team frikendte totalt min mor for kræftmistanken i hendes abdomen. Hvad radiologen fra Horsens havde kaldt dilatationer (kraftigere hævelser, der måtte vække mistanken om kræft), rettede det multidisciplinære team til kun at være "ektaser", mindre kraftige hævelser, der overhovedet ikke giver anledning til bekymring. Ifølge en AI bør jeg have mere tiltro til, hvad det multidisciplinære team har udtalt, end hvad en radiolog skrev i første omgang, idet et sådant team består af højt kvalificerede eksperter fra flere forskellige specialer. Radiologer er trænede i at skulle være meget "forsigtige", og har det med at "overrapportere".

Dagen før det multidisciplinære teams udtalelser stod at læse, var min mor og jeg i Horsens til gastroskopi. Fordi min mor har KOL, valgte de, ikke at bedøve hende før undersøgelsen, så det var en ubehagelig oplevelse for hende. Gastroskopien viste normale forhold, noget der tydede på, at hun ikke havde nogen af de kræftformer, "dilatationerne" ifølge AI kunne give tyde på (pancreaskræft, galdegangskræft, eller ampullær kræft). Men jeg blev nu først rolig, da jeg læste det multidisciplinære teams udtalelse dagen efter.

Så hvad der gav anledning til, at min mor i løbet af et par uger var på sygehuset fire gange, alle gange rigtig ubehagelige for hende, og som blev mistænkt for at være både blødende mavesår og/eller kræft, viste sig nok bare at være svær forstoppelse.. Ingen af lægerne eller nogen fra hjemmeplejen havde udtrykt mistanke om det. De mange eksplosive opkastninger, der gjorde hende dehydreret og bevidshedssvækket, skyldtes forstoppelsen. Når maden ikke kan komme ud den ene vej, kommer det ud den anden. 

Men i knap to uger troede jeg, at min mor nok havde kræft. Det har hun så ikke, men hun er stadig "multimorbid", idet hun lider af både KOL, svær knogleskørhed og kakeksi, dvs. hun er ekstremt afmagret og afkræftet uden at ville være det. Hun kan ikke forstå at spise nok eller drikke de tre flasker Fresubin ernæringsdrik fra apoteket, hun er ordineret, selvom både hjemmeplejen og jeg gør vores bedste. På grund af en demenssygdom hun ikke kan erkende, og som reducerer hendes appetit kraftigt. Jeg er begyndt at bruge AI til at rådgive mig om, hvordan jeg kan hjælpe min mor til at indtage mere næring, men de fleste af de råd, de kommer med, er noget jeg allerede har forsøgt. Men at jeg er begyndt at bruge AI til dette formål, er noget nyt, så jeg vil i den kommende tid undersøge, om den måske alligevel kan hjælpe mig.