Fyldepenne er bedre end kuglepenne

Kun i Tyskland og Japan har man taget konsekvensen af, at skrift skrevet med fyldepen både umiddelbart ser bedre ud, og at dém, der tilskyndes til at skrive med fyldepenne i stedet for kuglepenne eller rollerballpenne typisk udvikler en bedre skrift. Allerede fra de små klassetrin bliver eleverne i disse to lande sat til at skrive med fyldepenne, når de først har øvet sig med blyant. Der er også den fordel ved fyldepenne, at man stryger blækket hen over papiret i stedet for som ved de andre pennetyper at skulle trykke pennen ned. Dette er især en fordel, hvis man skriver meget.

Der er også det gode ved fyldepenne, at man kan købe så meget forskelligt farvet blæk. Hvilken farve blæk, en tekst er skrevet i, præger stemningen hos læseren. Waterman, der er et stort navn inden for kvalitetsblæk til fyldepenne, kalder f.eks. nogle af deres deres blækfarver for "Serenity Blue Ink", "Mysterious Blue Ink", "Inspired Blue Ink", "Audacious Red Ink", Tender Purple Ink", Harmonious Green Ink", "Absolute Brown", "Havanna Chocolate", "Intense Black Ink", osv. Med kuglepenne kan man typisk kun få sort og blåt, nogle gange rødt, og en sjælden gang grønt blæk i patronerne, og grønt blæk er i de klodsede multipatronskuglepenne, der ikke er gode at skrive med. 

Fra maj til august 2023 havde jeg et stykke tid, hvor jeg fik en helt ny interesse for fyldepenne. Jeg så videoer på YouTube om alt muligt fyldepenne stof, der er meget godt, f.eks fra The Goulet Pen Company, og jeg opbyggede en lille samling af relativt billige, men teknisk og designmæssigt alligevel fine penne. For at få forskellige spidsstørrelser og kvaliteter af spidser. De to fyldepenne, jeg er mest glad for i min lille samling, mine grailpenne, er to Platinum Procyon penne, en i porcelænshvid med Fine spids, og en i farven Deep Sea med Medium spids. De er godt designede, og deres spidser er rigtig gode at skrive med, bløde og smidige. Kroppene er i poleret aluminium.  Deres skruehætter med Platinums "slip and seal" funktion kan holde blækket fra at tørre ud i månedsvis mellem brug, nogle siger i over et år. Jeg finder det både lystbetonet og afstressende at skrive lidt med mine fyldepenne på daglig basis, og min skråskrift er vel nogenlunde god, den har det med at blive bedre, jo mere jeg bruger den. Og alle mine dosmersedler bliver nu skrevet med fyldepen. Fyldepennen er ikke et forældet produkt, som jeg troede som dreng, nu det som i de fleste lande undtagen Tyskland og Japan var kuglepenne vi blev tilskyndet til at skrive med efter blyanterne. Men i Danmark er fyldepenne vist en nichehobby, og det kan dette blogindlæg nok desværre ikke rykke noget ved..Men jeg skriver ufortrødent videre - med fyldepen!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min tid på Kragelundskolen

HP Pavilion Series 1995-2024

Hæren - opdateret 1. oktober 2022