Civilisationen går jo under..

Jeg er overbevist om, at den vestlige civilisation er på vej mod sin undergang, jeg tror ikke længere, at det er muligt at redde noget. Jeg har mistet gnisten i næsten ethvert politisk engagement, stemmer dog på den mindst ringe mulighed af dém, der er. 

Den industrielle revolution var en stor præstation, men med højst uheldige sidefølger, vi mennesker er fra naturens side skabt til at leve i pagt med naturen i grupper på cirka 150 individer, tilbedende en fælles moralsk fadergud, hvor en vis andel af de unge giftemodne kvinder så blev giftet bort til en anden stamme et stykke væk, sådan levede vi i årtusinder. Vi befinder os nu i et "evolutionary mismatch". Arter uddør, og der er omfattende forurening, der er krig og skøre erstatningsreligioner, nu kristendommen er gået under. Det er mærkeligt, hvordan udviklingen har været siden min barndom, vi måtte i telefonboksen nede på gaden, hvis vi skulle ringe til nogen, dengang inde i Heibergsgade, og vi havde ikke noget tv. Jeg var vildt, autistisk optaget af at lege med vores transistorradio, skifte kanal og skrue op og ned for lyden, evig sjovt! Ved ikke at have levet en del af mit liv i en tid, hvor jeg ikke haft adgang til computer eller internet, er jeg gået glip af en masse muligheder for viden og stimulation, men måske er jeg alligevel født på et rimeligt heldigt tidspunkt, der i 1970, det er svært for mig at vurdere, Verdens fremtidsudsigter er skræmmende, også nu med AI, der både er lovende, og netop - skræmmende! AI kommer til at ændre Verden mere end nettet gjorde, og væsentligt hurtigere. Teknologien skulle sikkert helst ikke have udviklet sig videre end til det stadie, den var på engang i 1700- eller først i 1800-tallet. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Til IQ-test psykotisk og fuld

Biler

Min mor ramt af demens