Iron Maiden

Først som 51årig oplevede jeg at blive fan af et heavy metal rockband, nemlig engelske Iron Maiden, der blev stiftet i Leyton i London's East End i 1975 en juledag, da jeg var fem år gammel. 

Jeg troede ellers ikke, at heavy metal var noget for mig, havde lyttet til lidt forskelligt, blandt andre selvfølgelig Metallica, men brød mig ikke videre om det. Kun Black Sabbath og Ozzy Osbourne syntes jeg der var lidt ved, og så det af Led Zeppelin's musik, der kan rubriceres under heavy metal stilarten. Iron Maiden holdt jeg mig fra, havde fordomme over for dem, syntes at tegningerne af deres maskot, Ed, Ed the Head, Eddie, Edward the Great (kært barn har mange navne) på næsten alle deres covers var frastødende og ildevarslende, tænkte, at det nok kun var lavsociale, uintelligente bøller, der lyttede til Maiden. Men tegningerne af Eddie SKAL jo netop umiddelbart virke skræmmende, kigger man nøjere på dem, kan de imidlertid være ganske flotte. Eddie er ikke en fastlagt figur, han ændrer sig fra album til album og fra turné til turné, Oprindeligt var han bare et hoved på det første album, Ed the Head, så blev han til en zombie, i forbindelse med albummet The X Factor optrådte han på scenen som en stor dukke fremstillende en menneskelig psykiatrisk patient, der sad fikseret i en stol, mens han på samme tid fik både elektrochok og det hvide snit. Mark Wilkinson, der er en mester inden for paintbrush teknikken, har arbejdet for Iron Maiden på fire af deres albums, herunder de seneste to studiealbums The Book of Souls fra 2015 og Senjutsu fra september 2021, begge dobbeltalbums (Mark Wilkinson brød igennem som illustrator for bandet Marillion, men har også arbejdet for Judas Priest, Bon Jovi, Jimmy Page, The Who og Kylie Minogue). På The Book of Souls fremstilles Eddie som en maya-mumie, fordi albummet uden at være et egentligt konceptalbum er noget inspireret af mayaernes tanker om sjælen og dens udødelighed. Senjutsu fra så sent som 2021 er Maidens seneste, fremragende dobbeltalbum, det første Maiden, jeg begyndte at lytte til, netop som det var udkommet, tilskyndet af en højtbegavet uafhængig engelsk videnskabsmand, Edward Dutton, jeg følger, der i sine YouTube-streams tit har givet udtryk for forkærlighed for bandet, som han har været til en del koncerter med. Senjutsu er japansk for "taktik/strategi"  fordi albummet igen som The Book of Souls uden at være et egentligt konceptalbum er noget inspireret af den japanske samurai-kultur (Maiden's tekster handler tit om krig). Senjutsu er Maiden's attende studiealbum, og de gør det stadig fremragende, selvom bandets to alderspræsidenter, Verdens angiveligt allerbedste på sit instrument, bassisten, medstifteren og den helt store ankermand og primære sangskriver Steve Harris, der også som den eneste i bandet er med til at producere albums'ene sammen med en anden, professionel producer, og guitaristen Dave Murray, som kom til, da bandet kun var tre måneder gammelt, begge er fyldt 67 (de turnerer stadig Jorden rundt sammen med de fire andre gutter, med superflot sceneoptræden og masser af gang i den). Jeg lyttede til Senjutsu en del gange og blev meget glad for det, før jeg så på Spotify gik videre til at lytte til de øvrige albums. Maiden har altid som noget ret sjældent for et rockband haft hele tre (selvfølgelig fremragende) guitarister, og jeg elsker deres guitarsoli, synes, at Maiden er leveringsdygtige i den bedste omgang "fed tråd", jeg nogensinde har lyttet til. Jeg får et kick, hver gang jeg lytter til én af deres fremragende guitarsoli. Forsangeren Bruce Dickenson er også en frontfigur af de seks medlemmer, han anses for at have den bedste vokal inden for heavy metal  (brøler ikke, synger derimod ligefrem smukt). Han er oprindeligt uddannet som noget så fint og intelligenskrævende som pilot, arbejdede som pilot i flere år, samtidig med at han begyndte at få gang i en karriere som rockstjerne, han dyrker også fægtning på internationalt niveau, har skabt sit eget firma, der fremstiller udstyr til fægtesporten, er multiiværksætter, har været radiovært og studievært på intelligente kulturprogrammer på BBC og Discovery (Maiden's produktion betegnes i øvrigt i den danske Wikipedia-artikel om gruppen som "intelligent heavy metal"). Bruce Dickenson har læst historie på et universitet som ung, interesserer sig stadig for historie, og det præger selvfølgelig hans tekster (Dickenson står for en del af teksterne på fx Senjutsu (Harris lå noget underdrejet mht sangskrivningen i forbindelse med og op  til en del af albummets tilblivelse pga tab af to nærtstående.) Dickenson siger i øvrigt, at det kun var godt for Senjutsu's fremstillingsproces, at der var Coronanedlukning i Paris, det var fremmende og medvirkende til, at der igen blev tale om et langt dobbeltalbum, hvilket ikke oprindeligt var planlagt. Maiden er blevet glade for et fedt studie i Paris, nyder så bylivet, kulturen, maden i byen, starter hver morgen med at tage en svømmetur sammen, før de går i studiet og udfolder deres store kreativitet, en god forberedelse. I over et årti var Dickenson piloten på  det store Boeing 747-400 privatfly Ed Force One, som bandet stadig lader sig transportere i sammen med mandskab og udstyr på deres turnéer. Trommeslageren Nicko Mcbrain er i øvrigt som en pudsig detalje, nu Maiden helt uberrettiget flere gange gennem årene er blevet anklaget for satanisme, blandt andre af Rolling Stone, noget så harmløst og tilforladeligt som bekendende "born again christian".

Har købt disse to nøgleringe fra Maiden's officielle fanklub, der fremstiller fed merchandise, masser af flotte T-shirts, krus og andet. Den øverste er fra forsidecoveret af The Book of Soul's, Eddie som maya-mumie, og jeg synes, at det er en stærk illustration. Den nedereste nøglering er Eddie som samurai, forsidecoveret af Senjutsu, tror de har bedt Mark Wilkinson om til det album at fremstille ham som så drabeligt udseende en samurai som muligt, og det er vist lykkedes. Når man er fan, skal man selvfølgelig også have lidt merchandise, også selvom man er fyldt 52, og jeg stod faktisk aligevel og godt kunne bruge to nøgleringe til mine mange nøgler. Jeg har også købt to krus og tre T-shirts  fra deres engelske merchandisebutik, fede produkter:

Bruce Dickenson parat til at flyve en tur med Ed Force One, opkaldt efter maskotten Ed.

Ed Force One, ifølge piloten og rockstjernen Bruce Dickenson, der var med til at designe flyets indretning, et endnu federe fly end den amerikanske præsident's Air Force One, som det jo selvfølgelig for sjov ud over Eddie også er opkaldt efter. I over et årti ,var det Dickenson, der fløj bandet rundt på turnéer Jorden rundt, rockstjerne og uddannet professionel pilot, god for 130 millioner dollars, hvor meget succes har en mand lov til at have, rigtig meget, han fortjener det til fulde.

Jeg lytter ikke længere helt så meget til Maiden, som jeg gjorde lige i starten, men jeg er glad for at have fået åbnet øjnene for, hvor enormt gode de er, troede som sagt ikke, jeg "var til" (grimt sprog!) heavy metal, men kun noget "til" "hård rock" som fx især AC/DC og Guns N' Roses. Ifølge forskning kan det være afstressende at lytte til heavy metal, man kan også komme af med nogle aggressioner ved at lytte til det, hvis man har nogen af dem. Iron Maiden's univers forekommer mig dog nu at være meget anderledes end de andre heavy metal bands', jeg har lyttet lidt til, Maiden er vel blødere end de andre, mindre aggressive, om aggressive overhovedet. Maiden har gennem årene heller ikke haft problemer med alkohol, stoffer eller kvinder som så mange andre bands, kun deres første forsanger fik problemer med det, og han blev så fyret, siden har de holdt deres sti ren, de er jo nærmest de rene englebasser, når man sammenligner med de andre indenfor branchen. Jeg vil være fan af Iron Maiden, til jeg dør!