Opslag

Slægten Monrad

Jeg har Monrad-navnet fra min mors side. Monrad-slægten bliver af Grok betegnet som en dansk-norsk præsteslægt oprindeligt stammende fra Tyskland.  Jeg kan føre min afstamning på Monrad-siden tilbage til Heinrich Muntprat, en borger i Konstanz, der døde mellem 1351 og 1354. Muntprat- slægten,  som senere kaldte sig Monrad, var oprindeligt en tysk-schweizisk slægt af handlende og embedsmænd, der holdt til i og omkring den sydtyske by Konstanz. Konstanz er en historisk by beliggende ved Bodensøen (Bodensee) i det sydvestlige Tyskland, tæt på grænsen til Schweiz. Heinrich Muntprats tipoldebarn Jacob Monrad (ca. 1505-senest 1578) var præst i Lauenthal og far til David Monrad, præst i Kappel. Monrad-slægtens videre historie i Tyskland er gået tabt, den lever i dag kun videre udenfor Tyskland.  Min mor og jeg nedstammer også fra en masse præster, syv generationer i træk, men det går et stykke tilbage. Den første præst tilbage i vores stamtræ er Hans Christian Monrad (1780-1825)...

Mine sanser larmer!

Et af mine absolut mest generende symptomer på, hvad lægerne hidtil har betegnet som svært Aspergers syndrom, og som jeg nu skal vænne mig til at kalde ASF niveau 2, for Autismespektrumforstyrrelse niveau 2, er sensorisk overbelastning. Det filter i hjernen, der sorterer uvæsentlige fra væsentlige sanseindtryk, arbejder mindre effektivt hos en person, der er ramt af autisme end hos normale.  Jeg bliver i min vågne tilstand konstant overvældet af rodede sanseindtryk, hvilket stresser mig og tapper mig for energi, så jeg nogle gange før sengetid måler såkaldt "ekstremt lave energiniveauer" for eksempel et body battery helt nede på 8 målt på mit Garmin ur. Stresset udløst af min abnorme sansebearbejdning gør også, at jeg har svært ved at fokusere og koncentrere mig.  Min krop og hjerne påvirkes af højt niveau af langtidsstresshormonet kortisol. I det mindste vågner jeg op om morgenen med et rimeligt højt energiniveau efter en ret god søvn med et ret lavt stress niveau målt under...

HP Pavilion Series 1995-2024

Min nuværende stationære computer er en HP Pavilion. Før det havde jeg også en stationær HP Pavilion, og før det ligeledes en HP Pavilion desktop.  Jeg har været udmærket tilfreds med dem. Den jeg har nu, er jeg også stadigvæk tilfreds med. Selvom den har nogle år på bagen, er den ok til mine behov, primært for browsing og medieafspilning.  HP meddelte i maj 2024, at Pavilion navnet vil blive løbende udfaset til fordel for navne, der udtrykker deres fokus på AI. Den første HP Pavilion kom på markedet helt tilbage i august 1995 og markerede Hewlett-Packards indtræden på forbrugermarkedet for personlige computere.  HP er en ikonisk teknologivirksomhed, der blev stiftet i 1939 i en garage i hjertet af Silicon Valley af Dave Packard og Bill Hewlett. Siden 2015 har Hewlett-Packard været opdelt i to seperate, børsnoterede selskaber: HP Inc, der har fokus på personlige computere og printere. og Hewlett-Packard Enterprise (HPE), der blandt andet beskæftiger sig med HPC (High Perf...

Mit livs første computere

Den første computer, jeg kom i berøring med, var fra Danmarks første IT-virksomhed Regnecentralen (RC), som blev grundlagt i 1955 under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). RC havde bygget Danmarks første computer med det sjove navn DASK og flere andre computere. I 1979 gik RC konkurs, men blev rekonstrueret og begyndte udvikling af mikrocomputere som Piccolo og Piccoline serierne til skole- og kontorbrug. Jeg kan ikke huske, om det var Piccolo eller de senere Piccoline computere, vi fik i et lokale på Kragelundskolen, og jeg kan heller ikke huske, om det var fem eller seks af dem, vi fik, men jeg kan dog huske noget om den tid. De computere, vi havde var selvfølgelig meget lidt kraftfulde i forhold til nutidens standard. De havde for eksempel ikke nogen harddisk, clockfrekvensen har været på 4 Mhz og hukommelsen på 48 KB RAM!! Grafikken var monokromt grøn tekst på en sort baggrund på en monitor. Vi brugte 5,25" diskettedrev, jeg købte min egen diskette fra skolen. RC blev...

Martin DeCoder

Jeg kan vældig godt lide at underholde mig med YouTuberen Martin DeCoder's video'er. DeCoder har dansk oprindelse, men er uddannet i medier og forensisk lingvistik fra tyske universiteter. Han har undervist på forskellige universiteter i 6 år. Hans video'er minder lidt om forelæsninger, underholdningsværdien er dog altid i top! Han bestræber sig på at afsløre, hvad kendte mennesker virkelig vil med, hvad de siger, noget der tit står i skarp kontrast til det overfladiske niveau, hvor man vare tager deres ord for gode varer..Se hvad han har lavet om fx Greta Thunberg, Megan Markle, Oprah Winfrey og Kamela Harris!

AI, Trump, strøm, Grønland, m.m.

Grok 4 er lige kommet. Jeg så den video, hvor Elon Musk og nogle medlemmer af hans team præsenterede den nye, opgraderede version. Den overgår på mange måder, hvad selv dygtige eksperter kan præstere inden for alle mulige områder med hensyn til problemløsning. Musk mener, at den senest i 2026 vil opfinde nye teknologier og materialer.  Nogle siger, at den snart vil kunne fungere som et menneskeligt supergeni. Jeg føler mig udkonkurreret i forhold til den, tænker på, om andre har det eller snart vil få det på samme måde.  Jeg spurgte Grok, om en humanoid robot med AI kunne være en god læge, og den kan den i høj grad blive, dog mangler den evne til at forstå nuancer i menneskers følelsesliv, kan kun simulere en vis begrænset forståelse, selvføgelig en alvorlig begrænsning. Men hvad mange andre færdigheder vil de i meget høj grad i en nær fremtid kunne overgå, hvad menneskelige læger er i stand til med hensyn til diagnostik og behandling, tankevækkende.  Og en robotlæge behø...

Mit ajourførte syn på Elon Musk

Jeg har tabt meget for Elon Musk på det seneste. Jeg betragter ham selvfølgelig stadig som en genial opfinder, og jeg synes, at det er godt, at han støttede Trump til sidst i valgkampen, men hans seneste udfald mod Trump og hans modstand mod "the big beautyfull bill" samt start af et nyt parti bryder jeg mig ikke om! Nu håber jeg, at han koncentrerer sig om sine firmaer, blandt andet Tesla, som jeg har en enkelt aktie i, som jeg købte mig, fordi jeg blev grebet af hypen omkring den humanoide robot Optimus version 3, som Musk tiltror et stort salg af, der så vil få Teslas aktie til at stige enormt i værdi, en investering, jeg ikke har lyst til at gå glip af. Og Optimus er førende i forhold til konkurrenterne af humanoide robotter, hvad angår mange vigtige egenskaber. Musk vil gerne sende en Optimus robot til Mars sidst i 2026, der så skal udføre videnskabelige undersøgelser af planeten - spændende om det lykkes.  Jeg håber at salget af Tesla biler får et mere naturligt niveau ...