Michael Monrads blog

Jeg blev i sin tid henvist til en speciallæge i psykiatri, der som det første han sagde da vi mødtes var at han i Viborg, hvor han også praktiserede, havde en bipolar provst og hans to teologistuderende bipolare sønner ved navn Monrad som patienter, og at erfarne danske psykiatere vidste, at der i Monrad-slægten var anlæg for bipolar lidelse.  Jeg gik ved ham ca en gang måneden i over trekvart år, før han blev langtidssyg og ophørte med at praktisere.  På et tidspunkt, hvor jeg gik ledig efter at have læst litteraturhistorie og økonomi, foreslog han mig at læse teologi, det mente han kunne være noget for mig. Jeg syntes også selv, det var en god idé, det synes jeg ikke længere, skulle hellere have læst dansk, historie, oldtidskundskab eller engelsk, orkede ikke at terpe oldgræsk og latin og senere lære hebraisk, efter det jeg havde været igennem. Da jeg kun kunne blive optaget på universitetet en tredje gang på dispensation, søgte jeg denne, og i den forbindelse skrev psykiate...

Som dreng var jeg en svajrygget og duknakket læsehest, en bogorm. Jeg læste fx lidt Shakespeare, Goethe og Dostojevsky med videre som 12årig, oprigtigt interesseret, men det var indrømmet også udtryk for snobberi fra min side, og det er næppe kun sundt at starte så tidligt med dén slags litteratur. Jeg læste mig også, kan ikke huske præcist hvornår, igennem hele "Verdenshistorien" af Carl Grimberg i 16 bind, heller ikke kun godt, at jeg brugte så meget tid på den. Jeg skulle hellere have brugt noget tid på at sætte mig ind i psykiatri og psykologi, og have opsøgt lægehjælp, men jeg var bange for af en læge at blive stemplet som sindssyg, få det til at stå registreret i et offentligt register, for jeg troede, at hvis det skete, ville jeg ikke kunne gøre nogen som helst karriere, få et blot nogenlunde ordentligt job, hvilket jeg opfattede som frygteligt, for jeg var manisk ambitiøs og havde komplekser over at komme fra en mindrebemidlet baggrund, følte det ydmygende, ville gern...

Dette smukke værk, "Schlüsselbluhme", af Albrecht Dürer, har jeg valgt til det værelse, hvor jeg sidder med computeren:

Danmark havde engang en god hær, jeg var inde 1989/90. Jeg ville gerne frivilligt ind til hæren, til kamptropperne i et år, fordi jeg led af depressivt betinget svækket initiativ, evne til at tage mig sammen, fx til at passe matematik, fysik og kemi i gymnasiet (de andre fag fulgte jeg ordentlig med i), ikke vidste jeg var genetisk betinget depressiv ( rettere lidende af blandingstilstand med overvejende dyb depressivitet), og tænkte, at jernhård disciplin inde ved hæren kunne rette op på mig. Den gang blev man jo i den første tid virkelig udsat for en initiationsrite, det man i dag også kalder et "rekrutschok". Jeg meldte mig også, fordi jeg siden min tidlige barndom uafbrudt gerne havde villet være soldat. Jeg var for lav til garden, havde heller ikke lyst, såmænd, ville dog gerne til et gammelt fint regiment i en stor by, i Jylland, valgte Dronningens Livregiment i Aalborg som nummer 1 på listen, da jeg meldte mig, Prinsens Livregiment i Viborg som nummer 2, fik min førs...

Jeg har fælles forfædre med D.G. Monrad, biskop, konseilspræsident og hovedforfatter til Junigrundloven af 1849, bredt anerkendt både dengang og nu som et geni, og i meget høj grad et sprogligt geni. Jeg har via min mor arvet den bipolare (tidl. maniodepressive) sindssygdom i samme afart som ham, med tidlig debutalder i barndommen, og cyklotymt temperament. Psyliateren Johann Schioldann Nielsen har skrevet en doktordisputats om DG.'s sygdomsforløb gennem sit liv, som det kan pålideligt dokumenteres fra mange forskellige kilder, blandt andet Monrads mange selvbekendende skriv. Mani og blandingstilstande er kendt for at være sprogligt og litterært kreativitetsfremmende.  Jeg fik selv i 1993 13 for min danske stil til studentereksamen, dengang kun ret præcist én ud af femhundrede, 2 promille af studenterne fra det almene gymnasium, fik dén karakter. Jeg befandt mig i en bipolar blandingstilstand og var svært sløvet af max dosis af det allermest sederende antidepressive medicin, der de...