Min mor for tiden

Jeg har skrevet om, at jeg er begyndt at spare på mad. Det er selvfølgelig kun, hvad jeg køber af mad til mig selv, ikke til min undervægtige mor, hun betaler jo også for sin egen mad. Forleden købte jeg spontant en ristet hotdog, den kostede hele 37 kroner, jeg fortrød det næsten..

Jeg besøger min mor de fleste af ugens dage. Når jeg en dag ikke kommer, giver hun i telefonen udtryk for at savne mit selskab, og beder mig om at komme. 

Min mor er inde i en god periode, hvor hun ikke er gnaven over for hjemmeplejen eller mig, spiser bedre, har taget 800 gram på i løbet af 14 dage, og hun tager sin medicin til tiden, noget det tidligere har knebet mig. 

I hele august måned var min mor syg med hvad der blev mistænkt for at være blødende mavesår og/eller kræft, der måske havde spredt sig til hjernen, i virkeligheden var det svær forstoppelse, der var tale om.  Jeg boede hos hende hele denne måned  fordi hun ifølge AI'en var i en kritisk tilstand, og jeg skulle være parat til at ringe efter en ambulance, eller måske hendes egen læge eller en vagtlæge, døgnet rundt. Nu kan jeg tage det mere roligt og sove bedre hos mig selv de fleste nætter, med min tyngdedyne, der forbedrer min søvn enormt. Jeg ofrer mig for min mor, men det bør jeg jo som søn også gøre.