Asperger's syndrom, Musk og mig
Jeg lider af, hvad lægerne betegner som "svært Aspergers syndrom". Jeg har arvet anlæg for Aspergers syndrom fra min far. Jeg har desuden arvet anlæg for bipolar affektiv sindslidelse type 2, med tidlig debutalder og cyklotymt temperament, fra min mor.
Elon Musk forfalte første gang offentligt, at han har "en mild form af Aspergers" i et interview i Rolling Stone i 2017. Senere blev det mere kendt, da han igen fortalte det, da han i 2021 introducerede sig som gæstevært i tv-programmet "Saturday Night Live".
Elon Musk er en genial opfinder og Verdens rigeste mand, blandt andet i høj grad på grund af, at hans Aspergers syndrom giver ham nogle særlige evner.
Mit eget svære Aspergers syndrom gør mig derimod ifølge speciallægerne socialt invalideret, ikke egnet til nogen former for beskæftigelse og berettiget til førtidspension. Jeg har været på førtidspension siden jeg var 35 år.
En overlæge fra Risskov, hvor psykiatrisk hospital lå dengang, og hvir jeg gik i ambulant behandling, skrev om mig, at jeg har "en tung disposition (altså arvelig tilbøjelighed) til psykiske problemer og social invaliditet".
Jeg har alle mulige symptomer på Aspergers Syndrom, blandt andet er jeg mimikfattig, dårlig til small talk, har svært ved øjenkontakt, har dårlig motorik, dårlig balancesans og jeg stresser konstant rigtig meget på grund af sensorisk overbelastning 65% af mennesker med Aspergers Syndrom (de fleste er mænd) lider af angst og depression, mange er i medicinsk behandling imod det. Jeg selv er aktuelt i behandling med 75 mg pregabalin morgen og aften mod angst og 200 mg Quetiapin mod depression. Jeg får desuden 1000 mg valproat morgen og aften og 10 mg olanzapin aften som stemningsstabiliserende medicin forebyggende udsving af bipolar lidelse.
Jeg har så også min demente mor at tage sig af. Efter først at have læst om, hvordan man tager sig af demente, har jeg også fået læst om, hvordan det er at være pårørende til en dement. Og min mor, som overhovedet ikke har nogen sygdomserkendelse, er ifølge hjemmeplejen "svær at have med at gøre". Pårørende til demente lider ofte (som mennesker med Aspergers Syndrom) af stress, angst, depression, nedsat livskvalitet.
Så jeg har det hårdt for tiden, endnu hårdere end normalt.
Hvad angår Elon Musk, så har han og jeg meget til fælles. Vi er begge konservative, højreorienterede, unwoke. Vi går ind for ytringsfrihed.
Jeg sympatiserer med Musk's arbejde med at skabe Grok som konkurrent til ChatGBT og andre uden disses venstreorienterede, woke bias og censur af højreorienterede meninger.
Elon Musk mener, at Tesla har et enormt vækstpotentiale, blandt andet på grund robotten Optimus, som han tror på en stor masseproduktion af.
Jeg interesserer mig også for firmaet NVIDIA, dets interessante, dramatiske historie, og hvad de laver. Jeg kan rigtig godt lide deres ceo Huang Jensen.
AMD er et andet eksempel på et firma, jeg interesserer mig for, og hvis ceo, Lisa Su, jeg har et positivt indtryk af.
Jeg har oprettet en aktiesparekonto i Saxo Bank, og købt lidt aktier i Tesla, NVIDIA og AMD mhp. at beholde dem længe, og forhåbentlig opleve kurserne stige en del, det kunne da være rart. Jeg vil sætte mig lidt ind i investeringsteori, et område, jeg finder interessant, selvom jeg personligt desværre ikke har mulighed for at opbygge den helt store portefølje..
Kommentarer
Send en kommentar