Udviklingsromaner - og mig
Den klassiske litterære genre udviklingsroman, hvor man følger et meget ungt individs (i gamle dage jo typisk af hankøn) udvikling fra barn eller meget ung til voksen og til sidst moden og afklaret, (evt. resigneret) efter, hvad han har været igennem, oplevet gennem romanens handling, blev grundlagt af Goethe, der jo anses for at være en af de helt store kanoner i verdenslitteraturen, med "Wilhelm Meisters Lærlingeår" (Wilhelm Meisters Lehrjahre) fra 1796-96. Der kom en opfølger i "Wilhelm Meisters Vandreår" (Wilhelm Meisters Wanderjahre) i 1821 og i en revideret udgave i 1829. Jeg har ikke læst den, heller ikke i uddrag, var engang af og til fristet til det. Det vil sikkert være en interessant og givende opgave, hvis man vælger at give sig i kast med at læse den! Da jeg var yngre, var det udbredt at sige, at mange forfatterspirer drømte om som det maksimalt opnåelige i sin forfatterkarriere at skrive den helt store, samtidsskildrende udviklingsroman, der gik hen og...